På lørdag klokken 14 er der fernisering på udstillingen SPOT i Augustiana i Augustenborg.
Det er Christel Leiendecker, formand for udvalget Kultur, Idræt og Medborgerskab, der åbner udstillingen. Alle er velkomne til at opleve udstillingen, møde kunstneren og nyde en forfriskning, skriver Augustiana.
Med udstillingen, SPOR, der rummer sanselige objekter, erindringstapeter og performativ video, dykker Vibe Bredahl ned i Augustianas rige historie. Med arkæologisk omhu og kunstneriske greb skaber hun sprækker i tiden, der tillader nye fortællinger at spire frem.
Hundredevise af blå blomster, et stort gardin, en ituslået vase, et spejl og en udstoppet påfugl. Med et væld af sanselige objekter og sælsomme materialer omdanner Vibe Bredahl palæets herskabelige rammer til erindringsrum, hvor spor fra historien nænsomt trækkes frem. I et rum lader hun alene væggene fortælle ved at iklæde dem tapet påtrykt mønstre og figurer. Ved første øjekast fremstår rummet tomt, men umærkeligt fyldes det med historier og betydning. I et andet rum genopføres palæets grundplan i miniformat og i parken ’males’ et stort billede, ikke med pensler, men med små blå blomster, som plantes i spor afsat af hestehove.
”Et billede på tiden, bevægelse og forandring. Men også et blik tilbage, billedet er skabt i et spor af noget, der er sket. Det er et billede på naturens kræfter. Et billede i konstant forandring, en blomst dør og en ny springer ud”, siger Vibe Bredahl, der ser sporene i parken i et cyklisk perspektiv.
Kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen, som er kurator på udstillingen har valgt Vibe Bredahl, fordi hun er en kunstner, der arbejder stedsspecifikt og sanseligt med historien i en nutidig kontekst. Hele udstillingen er baseret på grundig research og værkerne er netop udviklet med tanke på stedets karakter og de fortællinger, der knytter sig til palæet og dets tidligere beboer. Udstillingen kredser om alt det som er der, men ikke er der – ikke ingenting, men spor af noget.
Vibe Bredahl fremkalder med små greb spor i form af sansninger og stemninger, som lader bygningen tale gennem tidens mange lag. Ifølge hende er et rum aldrig tomt, der er altid en sitren:
”Der er altid en stemning. Nogle mærker rummet, andre går uberørt igennem. Det er interessant at tænke på alle de, som har gået igennem palæets stuer. Alle de tider, alle de liv, alle dem, der har boet her, arbejdet, levet og sat deres præg på huset; kokkepiger, påklædersker, prinsesser, overlæger og kunstfolk. Og alle dem på flygtigt visit, korte ophold eller med daglig færdsel som prinsesse Louises studiekreds, Louisa Augustas børn, de psykiatriske patienter og nu udstillingsgæster og frivillige”, siger Hanne Lundgren Nielsen.
Udstillingen er skabt til palæets rum, hvor den breder sig over to etager i Det Hvide Palæ samt et blomsterværk i parken.
