Kom til Gaming-Festival i Universe

22. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 30. april fylder gaming i alle former Universe Science park og det bliver med alt hvad det indebærer fra de nyeste SIM-spil, gamer Youtubere og til den gang gaming var flippermaskiner, skriver Universe.

Den alsiske spillevirksomhed Sailing Games ApS er med helt fremme i gaminguniverset og har udviklet et nyt eSailing SIM-spil, der skal videreføre og udvikle sporten til nye højder. Gæsterne i parken, lørdag den 30. april bliver de første, der afprøver spillet live.

”Vi glæder os meget til at lade gæsterne til Gaming Festivalen i Universe afprøve og teste det nye spil og samtidig kan vi præsentere, at Sønderborg by kommer med i spillet på grund af vores samarbejde med 2022 Optimist European Championship Sønderborg Denmark. Det er første gang Sønderborg bliver en by i en virtuel sport og så en virtuel Olympisk sport”, siger Thomas Bjørn-Lüthi, medejer af Sailing Games ApS og han fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Fremtiden ser meget lys ud for eSailing, der bl.a. har været en stor del af den Olympiske komités virtuelle satsning. Og for os som firma med nu 16 fuldtidsansatte og et fuldt evnetprogram 2022 i både Danmark og Tyskland, ser fremtiden også lys og spændende ud”.

Udover Sailing Games ApS kan gæsterne, der besøger parken denne lørdag møde og prøve 14 andre firmaer og foreninger, der alle har gaming som fællesnævner.

Hele Gaming Festivalen deles ind i fire kategorier: ‘Fremtidens fysiske spil’, ‘Sejeste SIM-spil’, ‘Klassikerne’ og ‘Alt det rundt om’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver gæsterne en mulighed for at prøve forskellige former for spil og tale med udstillerne om deres passion for gaming, De kendte YouTubere Lasse Vestergaard og Jørgen Bjørn er klar på ’Meet and greet’ med gæsterne og dem der har interesse i at høre om livet som YouTuber eller udfordre dem i en af kategorierne på dagen.

De populære SIM-spil eller simuleringsspil er videospil, som gentager et aspekt af virkeligheden for spilleren, kommer til at fylde en del på dagen og de besøgende kan prøve at danse, køre race, sejle, spille Høvdinge bold og meget mere. De børn, som er gæster på Gaming Festivalen, kan også prøve at programmere og udvikle lyde til et Universespil ud fra deres egne tegninger. Hvis det er de ikke-digitale spil, der trækker, er der rig mulighed for at spille brætspil og flipperspil helt tilbage fra ’70erne.