Kom til gratis Synnejysk Kaffeboe med Sønderborgs kvindelige byrådskandidater

30. oktober 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjylland er helt i bund, når det kommer til kvinder i lokalpolitik. Med henholdsvis 4, 5, 6 og 7 ud af 31 i byrådene er kvinderne lidt af en sjældenhed. Men det skal der nu laves om på, hvis det står til de kvindelige kandidater i de fire sønderjyske kommuner.

Vi er en tværpolitisk gruppe af kvindelige kandidater i Sønderjylland, der stiller op til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. Kvinder og mænd er på hver deres måde med til at præge og udvikle vores samfund. På mange områder er de ligestillede og jævnbyrdige, men det gælder desværre ikke i de sønderjyske byråd. Netop dér, hvor rammerne sættes, og afgørende beslutningen træffes for vores nære samfund, er der stort set ingen kvinder med ved bordet, skriver de kvindelig kandidater i en fælles pressemeddelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har fundet sammen på tværs af både partier og kommunegrænser for at sætte fokus på, at der er masser af kompetente kvinder opstillet til kommunalvalget i de fire sønderjyske kommuner. Fredag den 3. november fra kl. 15 til 17 inviterer vi derfor til gratis sønderjysk kaffebord i de fire kommuner, hvor alle, der har lyst kan mødes til en snak med de kvindelige kandidater. Kaffebordet har traditionelt dannet rammen om den politiske samtale – og vi har brug for samtale, hvis vi skal blive bedre til kvinder i politik.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg, hvor situationen i denne periode er allerværst med blot fire kvinder blandt de 31 byrådsmedlemmer, holdes kaffebordet i Store Rådhusgade 5. Her vil kvindelige kandidater fra minimum otte forskellige partier stå klar.

Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor der er så langt mellem de kvindelige politikere i Sønderborg og Sønderjylland generelt.

De to forklaringer, der som oftest lyder, er, at der ikke er kvindelige kandidater nok – og så at der ikke er kvalificerede kvinder nok.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med arrangementet håber vi at slå en tyk pæl gennem begge dele.

For faktum er, at der er 37 kvinder opstillet til valget i Sønderborg, som repræsenterer et fagligt og karrieremæssigt bredt spænd. Vi er således en yderst blandet gruppe af bl.a. læger, selvstændige, ledere, foreningsformænd, politikere, vejledere,  lærere, ingeniører, sosuassistenter, direktører og meget andet – og hver især kan vi bringe noget til bordet. Så der er basis for, at diversiteten i Sønderborgs byråd denne gang kan blive både bedre og bredere.

19. april 2024 112, Sydals

Madlavning var årsagen til den voldsomme brand

19. april 2024 112

Torsdag var der brand i et rækkehus på Midthave i Lysabild. “Da vi kom derud fra branden gået gennem taget og der var også ild i taget i nabohuset”, sagde Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jan-Erik Rasmussen, til SønderborgNYT. Politiet har fundet årsagen til branden. “Det ser ud til, at der har været gang i noget madlavning. […]

Læs mere...