Kommune retter ind efter de nye Corona-restriktioner

27. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Det nye forsamlingsforbud på 10 personer trådte i kraft i går, mandag. Torsdag træder reglerne om øget brug af mundbind i kraft, -og begge coronarestriktioner får betydning for aktiviteter i Sønderborg Kommune.

Det sociale område

Det skærpede forsamlingsforbud på maksimalt 10 personer gælder ikke for sociale tilbud som botilbud, aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse, væresteder, varmestuer, herberger, kvindekrisecentre og andre sociale tilbud.

Der er på nogle af stederne særlige forholdsregler eller begrænsninger, der har været gældende siden foråret. Disse er naturligvis stadig gældende. De gældende regler om 1 – 2 meters afstand er stadig meget vigtige at overholde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Bekendtgørelsen om det skærpede forsamlingsforbud og krav om brug af mundbind eller visir gælder foreløbig resten af 2020.

Beboere og brugere på sociale tilbud skal ikke bære mundbind eller visir.

Men fordi der kommer krav om værnemidler på alle offentligt tilgængelige steder, betyder det, at pårørende, besøgende og personale skal bære mundbind eller visir på alle botilbud, aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse, væresteder, varmestuer, herberger, kvindekrisecentre og andre sociale tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den praksis er allerede indført på kommunens plejecentre.

I Sønderborg Kommune anvendes der allerede visir eller mundbind på de botilbud, aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse, hvor de mest fysisk sårbare borgere færdes.

Udenlandske vielser aflyses

Sønderborg Kommune har hver uge vielser af cirka 20 udenlandske brudepar, hvoraf hovedparten kommer fra orange lande.

Men nu aflyser Sønderborg Kommuner alle udenlandske vielser til og med udgangen af november måned.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er indrejseforbud fra næsten alle lande i Europa og resten af verden til Danmark, og derfor kan vi ikke gennemføre vielser af udenlandske par. Hvis der skulle blive åbnet op for nogle lande eller landsdele, så genoptager vi naturligvis løbende vielserne”, siger Susanne Krogh, der er chef for Borgerservice.

Par, som bor i Slesvig-Holstein, der – endnu – ikke er et orange område, får tilbuddet om at flytte deres vielse til de kommende fredage, såfremt de ønsker det.

 

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...