Kommunen er hurtige til at behandle byggesager

5. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg Kommune er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i 2019 20,5 dage. I 2018 lå sagsbehandlingstiderne i gennemsnit på 23 dage, i 2017 på 28 dage.

Sagsbehandlingstiderne for byggesager i Sønderborg Kommune går fortsat i den rigtige retning, viser opgørelsen for 2019. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er nu på 20,5 dage fra en sag modtages hos Sønderborg Kommunes Erhvervsservice til sagen er afsluttet.

Ifølge de landspolitiske mål skal sagsbehandlingstiderne være på mellem 40 og 60 dage afhængig af sagstype. Sammenlignet med disse mål placerer Sønderborg Kommune sig langt under gennemsnittet i alle sagstyper.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er glædeligt, at vi fortsætter den positive udvikling i 2019. Det er vigtigt, for både private borgere og for virksomheder, at man får en hurtig afklaring på sin byggesag, så man kan komme i gang med sit byggeri”, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget, i en pressemeddelelse.

”Vi har Kvik-Caféen på Rådhuset, der giver private borgere mulighed for at få hurtige svar på konkrete spørgsmål. Dette gør byggesagerne mere smidige for alle parter”.

Formanden for erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, glæder sig også over den fortsatte reducering af sagsbehandlingstiderne:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg noterer mig, at vi fortsætter den positive udvikling i 2019, som vi har set gennem de sidste tre år. Faktisk er 90 procent af erhvervsbyggesagerne afsluttet indenfor 15 dage – det vidner om en stor indsats fra medarbejderne. Fordi nogle af sagerne skal godkendes af andre myndigheder, bliver vi udfordret på sagsbehandlingstiderne”.

”Erhvervsudvalget har netop godkendt et lokalt mål, hvor kommunen skal bestræbe sig på, at sagsbehandlingstiderne er under 20 dage, så vi er godt på vej”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har også fokus på tilfredsheden med serviceniveauet i erhvervssager. Her viser tallene fra 2019 en tilfredshed på hele 97 procent.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...