Kommunen er klar til at sælge flere bygninger og arealer

Kommunen sætter brandstationen til salg
Kommunen sætter brandstationen til salg
11. maj 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Økonomiudvalget har netop godkendt, at salg af arealer og bygninger, der kommer i overskud, når der kommer et nyt logistik- og servicecenter, kan begynde. Det betyder, at en salgsproces for tre områder nu går i gang.

Det drejer sig om arealet og bygningerne på Skovvej i Sønderborg, der huser Materialegården og del af værestedet Blæksprutterne. Område to er Vestermark 10 i Sønderborg, som er brandstation med tilknyttet øvelseshus. Slutteligt er der erhvervsområdet Glansager Øst med Foldager 3, som er brandøvelsesplads, samt Østager 1, der er vinterdepot.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det glæder borgmester Erik Lauritzen, at salgsprocessen nu kan gå i gang, for salget af områderne vil give mulighed for udvikling af Sønderborg.

”Det er rigtig dejligt, at vi nu kan tage næste skridt, for det er områder, der kan være med til at udvikle Sønderborg både til bosætning og for erhvervslivet. Materialegården og området på Skovvej har en unik placering tæt på centrum, og det åbner for flere bynære boliger og lignende, som der er stor efterspørgsel på i Sønderborgs midtby. Salget af Brandstationen og områderne i Glansager Øst åbner op for endnu mere erhvervsudvikling omkring Sønderborg, hvilket der også er efterspørgsel på”, siger han i en pressemeddelelse.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...