Kommunen er klar til at uddanne personlige hjælpere

Arkivfoto
Arkivfoto
9. december 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

 

Der er nu bevis på, at kommunaldirektør Tim Hansen er en mand, der holder ord. I hvert fald har han holdt sit ord

om at undersøge muligheden for at få flere og kvalificerede personlige hjælpere til de handicappede borgere, der har behov for den form for hjælp.

“Jeg har i en tid tænkt på, om der kan laves en slags uddannelse, der kvalificerer ledige til at blive handicaphjælpere. Vi er i fuld gang med at se på muligheder på Jobcenter og det med en hjælperuddannelse er bare en af dem”, sagde Tim Hansen til at arrangement i sommeren 2015, hvor der deltog handicappede og personlige hjælpere

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lige nu giver jeg ingen løfter, men jeg håber at vende tilbage og snakke om en eller anden form for samarbejde, men jeg kan ikke love noget bestemt nu”, sagde direktøren til den samlede gruppe.

Fra tanker til handling

Et tæt samarbejde mellem Handicaprådet, Sønderborg Kommune og SOSU Syd skal sikre kvalificerede personlige hjælpere til kommunens handicappede borgere.

Kvalificeret og kompetent støtte i hverdagen til kommunens handicappede borgere. Det er formålet med et nyt kompetenceudviklings- og opkvalificeringsforløb for ledige, der gerne vil arbejde inden for handicapområdet som personlige hjælpere, samt allerede ansatte personlige hjælpere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er utrolig vigtigt, at de personlige hjælpere, der er ansat til at støtte handicappede borgere i deres hverdag, er klædt godt på til opgaven. De personlige hjælpere er af stor betydning for den handicappedes hverdag og trivsel, så jeg er meget glad for at Sønderborg Kommune har fokus på at styrke dette område og prioriterer kvalitet og kompetencer”, siger formand for Handicaprådet, Tharben Hansen i en pressemeddelelse.

Sønderborg Kommune har sammen med SOSU Syd udviklet kompetenceudviklings- og opkvalificeringsforløb i flere spor til ledige, der gerne vil arbejde inden for området – både på almindelige vilkår og i fleksjob – og allerede ansatte personlige hjælpere kan nu få styrket deres faglighed og kompetencer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forløbene finder sted i det nye år, og der bliver gjort en særlig indsats for at finde de helt rigtige kandidater til forløbene.

Læs mere om, hvordan ideen blev luftet til brugerne. Klik HER

7. oktober 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor: Højere adgangskrav til gymnasierne er en rigtig dårlig idé

7. oktober 2024 Uddannelse

Rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis adgangskravet til gymnasierne sættes op. TV 2 har erfaret, at regeringen tirsdag vil præsentere et nyt udspil, hvori karakterkravet til almene gymnasier hæves, så der fremover kræves et gennemsnit på 6, hvor der i dag kræves et på 5. Karaktergennemsnittet skal […]

Læs mere...