Kommunen er nået til grænsen for hvad der kan spares på administration

16. november 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

En opgørelse fra Indenrigsministeriet viser, at Sønderborg Kommune har 14.5 årsværk pr. 1000 indbyggere til ledelse og administration i 2023. Landsgennemsnittet er 15 årsværk per 1000 indbyggere.

Når det er svært at reducere omfanget af administrative opgaver, skyldes det især, at nye statslige love og bestemmelser stiller krav til flere tilsyn og dokumentation i kommunerne. Det kræver administrative medarbejdere, der kan indsamle, forarbejde og levere de krævede data til staten og andre myndigheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal hele tiden kigge på vores effektivitet og lønkronerne til ledelse og administration, hvilket er sket gennem mange år. Men vi nærmer os grænsen for, hvad der kan spares på administration i kommunen. Mange administrative opgaver er helt afgørende for, at der kan leveres borgernær velfærd”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

”Og skal vi lykkes med fortsat at udvikle Sønderborg Kommune, så kræver det dygtige ledere og medarbejdere – også i administrationen – til de mange kommunale udviklingsopgaver. De sikrer de rette rammer og vilkår samt dialogen med kommunens samarbejdspartnere. Hvis vi skal spare yderligere på administrative udgifter, så pengene kan bruges på borgernær velfærd, så kræver det, at staten, regeringen og Folketinget for alvor afskaffer unødvendigt bureaukrati og rydder op i regler og krav”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Byråd er med budgetaftalen 2024-2027 enige om at ansætte flere administrative medarbejdere for at sikre lave sagsbehandlingstider på lokalplaner, myndighedsgodkendelser og byggesager, fordi der er meget fart på erhvervslivet og byggeriet i Sønderborg Kommune. Dertil kommer en lang række opgaver, der kræver administrative medarbejdere. Blandt andet VE-projekter, ejendomsvurderinger & BBR, kystbeskyttelse, fjernvarmeprojekter, Nordborg Resort og andre.

Ud over besparelser på administration og ledelse er effektiviteten i Sønderborg Kommune samtidig højnet ved brug af nye IT-løsninger og digitale hjælpemidler. For eksempel er kommunen i gang med at bruge kunstig intelligens til at behandle visse ansøgninger til hjælpemidler og det skal give en hurtigere og mere ensartet sagsbehandling og kortere ventetid.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...