Kommunen gør klar til næste vaccinationsrunde

10. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

De næste borgere, som tilbydes vacciner er hjemmeboende borgere over 65 år, der modtager både personlig og praktisk hjælp. I alt er der tale om cirka 1150 personer.

Kommunen har fået et overblik over, hvem der skal vaccineres i næste runde og den har fået ansvaret for at køre de borgere, som ikke selv er i stand til at transportere sig til vaccinationscentret på Ellegaardvej, når de skal have deres stik.

“Kørslen bliver sendt i udbud og det bliver en kort proces”, siger formanden for Social- og Seniorudvalget, Preben Storm, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at han er sikker på, at kommunen når at blive klar til at køre borgere frem og tilbage til tiden.

“Og til tiden er den dag, vaccinerne kommer til Sønderborg”.

Sundhedschef Michael Skriver har tidligere fortalt, at vaccinationscentret – så vidt han er orienteret – er klar til brug fra på onsdag eller torsdag.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...