Kommunen har fået lov til at tilbyde test til ansatte på fri- og privatskoler

12. februar 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

I Sønderborg Kommune var vi først på ugen klar til at tilbyde personalet på fri- og privatskolerne de samme testmuligheder som på de kommunale skoler.

Vi blev imidlertid informeret om, at lovgivningen desværre ikke gav kommunerne ret til at udføre og finansiere den opgave, skriver borgmester Erik Lauritzen på Facebook.

Regeringen har nu meddelt kommunerne hjemmel til –  i denne ekstraordinære situation som Coronaen er – at se bort fra de klare skillelinier mellem de kommunale kasser og fri- og privatskolerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børne- og Uddannelsesudvalget er dem, der kan beslutte, men det er min klare opfordring, at de hurtigst muligt beslutter og sætter gang i testtilbud for medarbejderne på fri- og private skoler i kommunen.

Og den opfordring er tilsyneladende grebet af formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Claus Klaris, der skriver på sin Facebook, at sagen snarest behandles i udvalget og tilføjer, at Venstres indstilling er, at der naturligvis også kommer testtilbud til medarbejderne på fri- og privatskoler.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...