Kommunen køber ejendom i Guderup og river den ned

Guderup. Foto: Sønderborg Komune

Guderup. Foto: Sønderborg Komune

4. oktober 2021 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Økonomiudvalget har besluttet, at Sønderborg Kommune siger ja til et tilbud fra ejeren af Søndergade 4 i Guderup om at købe ejendommen, som er nedslidt og ikke har pyntet i bybilledet i en periode.

Købet er sket med et væsentligt formål, fortæller borgmester Erik Lauritzen.

”Vi har fået en god mulighed for at gøre noget nu i Guderup med købet af ejendommen på Søndergade. Så vi får revet ejendommen ned og derefter vil vi udbyde grunden til private eller offentlige bygherrer, som er interesseret i at opføre boliger i Guderups bymidte – og med opkøbet af ejendommen forbereder vi os også på det kommende arbejde med bystrategien for Guderup by”, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igennem et længere stykke tid har der været en positiv udvikling i Guderup omkring bosætning. Det har blandt andet også forplantet sig til salget af en række byggegrunde i den kommunale udstykning ved Jeppesdam og Kildebæk.

Bygningen på Søndergade 4 har ingen bevaringsværdi.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...