Kommunen kommer med flere Corona-tiltag

6. november 2020 COVID-19 Skrevet af: Redaktion

Der er 98 Corona-smittede de seneste syv dage og dermed en incidens på 132 pr. 100.000 borgere i Sønderborg Kommune. Blandt de smittede er medarbejdere på plejecentre samt smittetilfælde på flere skoler.

Derfor har Krisestaben i Sønderborg Kommune besluttet at tage fat i nogle af de tiltag, som kan bruges mod smittespredning. Tiltagene tages fra det katalog, Sundhedsberedskabet har lavet.

Det er besluttet i Krisestaben, at følgende sker i Sønderborg Kommune nu.

Task force på folkeskolerne

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er nedsat en Task force, som skal foretage en gennemgang på alle kommunes folkeskoler. Frem til slutningen af november får skolerne besøg af medarbejdere fra Sundhedsberedskabet, der laver en gennemgang i forhold til overholdelse af afstandskrav og god hygiejne. Efter en rundering på skolen og samtaler med ledelsen skrivees der en rapport med oversigt og forslag over mulige forbedringer.

Digitale møder

Som udgangspunkt skal alle møder holdes digitalt, med mindre fysisk fremmøde er afgørende for at opnå det ønskede resultat eller hvor medarbejderne ikke har direkte adgang til computere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Personale testes hver 14. dag

Fra mandag starter test af alt personale på sundheds- og ældreområdet. Indtil nu har planen været, at der skulle foretages test af personale på sundheds- og ældreområdet hver 6. uge, men grundet høj smittetal gennemføres test nu hver 14. dag. Den øgede testfrekvens sker efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sønderborg Kommune har ansat eget podeteam til at klare testning af kommunale medarbejdere på sundheds- og ældreområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andre mulige tiltag

Tirsdag tager Krisestaben stilling til følgende tiltag:

Øget rengøring på skoler, daginstitutioner og haller.

Behovet for at sende flere administrative medarbejdere hjem og arbejde.

Krisestabens leder, kommunaldirektør Tim Hansen, mener, at de nye tiltag er et skridt på vejen til at få færre smittede.

”Det er vigtigt, at vi kan løse de kommunale opgaver, selv om vi lige nu har en spredning af smitte i Sønderborg Kommune. Det er en alvorlig situation og nu handler vi ved at sætte ind nogle steder, hvor vi som kommune kan gøre en forskel”, siger kommunaldirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Blandt andet på skolerne med gennemgang af skolen for at sikre gode afstand og hygiejne. Samtidig er det vigtigt for os at undgå for mange smittede medarbejdere, så vi kan opretholde en god kommunal betjening. Derfor øger vi antallet af digitale møder og overvejer, om flere medarbejdere skal arbejde hjemmefra”, siger han i en pressemeddelelse.

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...