Kommunen skal slå alle ledige stillinger op for at sikre sig de bedste ledere og medarbejdere

10. oktober 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I september fortalte Sønderborg Kommune at Carsten Lund stopper som direktør for Børne- og Uddannelsesforvaltningen, når hans kontrakt løber ud og Økonomiudvalget har bestemt, at Nicolai Dupont Heidemann, som i dag er direktør for Kultur og Erhverv, skal overtage Carsten Lunds direktørstol.

Stillingen blev altså ikke slået op, som reglerne siger den skal.

“Det gjorde vi ikke, fordi der var enighed om at det fagområde som Carsten Lund har haft optimalt set kunne flyttes til et andet direktionsmedlem, nemlig Nicolai Dupont. Det er en ganske normal fremgangsmåde, der praktiseres bredt i kommunerne. Vi opslår nu en stilling som direktør i Sønderborg Kommune og med den nuværende organisering har vi valgt at angive fagområderne i den ledige direktørstilling som Erhverv og Kultur”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I udgangspunktet skal alle jobs slås op eksternt, så man kan sikre sig, at man får ansat de bedste. Kommunen har dog mulighed for at omplacere medarbejdere – for eksempel hvis man skal fyre på en skole og ansætte på en anden. Men mulighederne er begrænsede, og for et sådant topjob, er min umiddelbare vurdering, at man ikke kan undlade eksternt opslag”, siger kommunalpolitisk ekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til SønderborgNYT og henviser til Ombudsmanden, der siger:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ledige stillinger i den offentlige forvaltning skal besættes med den bedst kvalificerede kandidat. Som altovervejende hovedregel skal stillingerne derfor slås op offentligt, så alle interesserede kan få kendskab til og mulighed for at søge dem. En kommune kan således ikke indføre et generelt udgangspunkt om at give egne medarbejdere fortrinsret”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta

Ved ansættelser i det offentlige er ansættelsesmyndigheden forpligtet til at søge stillingen besat med den ansøger, der efter en samlet vurdering må anses for bedst kvalificeret.

Et offentligt opslag sikrer, at den interesserede offentlighed får kendskab til, at der er ledige stillinger.

Det antages derfor i den forvaltnings- og arbejdsretlige litteratur og ombudsmandspraksis, at der gælder en forvaltningsretlig grundsætning om, at ledige stillinger i den offentlige forvaltning som altovervejende hovedregel skal besættes efter offentligt opslag.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...