Kommunen søger kandidater til Sundhedsprisen 2023

30. august 2023 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Borgerne kan være med til at bestemme, hvem der skal have Sundhedsprisen i år og en skal gives til en aktivitet eller et initiativ, der er med til at styrke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for borgere, skriver Sønderborg Kommune.

Man kan indstille enkeltpersoner, grupper, virksomheder eller foreninger, der er med til at styrke sundheden for borgere i Sønderborg Kommune. Aktiviteter i kommunalt regi kan også indstilles. Her vil prisen gå til at understøtte aktiviteten.

sonderborg.dk finder man en vejledning til, hvad indstillingen skal indeholde for at komme i betragtning til prisen. Det er også her, man kan sende sin indstilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen er på 20.000 kroner og indstillinger skal sendes senest den 25. september.

I 2022 gik Sundhedsprisen til initiativet Bulderby Bold, der samler børn med dansk og ukrainsk baggrund i lokalområdet omkring Fynshav/Augustenborg, samt mangeårig håndboldtræner i Egen Ungdoms- og Idrætsforening, Tommy Ernst.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...