Kommunen støtter Cross Border Esports kæmpeevent i Skansen

28. juni 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Esport er en stærkt voksende sportsgren blandt unge, og danskerne er skrappe til spillet.

I januar vandt et dansk hold, Astralis, verdensmesterskaberne i CounterStrike ved en turnering i Atlanta i USA.

Det udløste en præmiesum på 3,5 mio. kr.

Nu skal Sønderborg være vært for en grænseoverskridende eSport-event i Broager Sparekasse Skansen i september.

Cross Border Esport vil arbejde for at udbrede og grundfæste eSport i Sønderjylland og grænseregionen. Det skal ske ved afvikling af eSport-events og ved at understøtte eSports-foreninger eller eSportsafdelinger i etablerede foreninger. Cross Border Esport vil gøre Sønderborg til international hovedstad for eSport. Og derfor skal den internationale Esport-event i Sønderborg den 2. weekend i september være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget for kulturel og regional udvikling har besluttet at bakke op om Cross Border Esport og støtter eventen i 2017 med 167.800 kr.

”Vi har i længere tid arbejdet med at tiltrække store sportsbegivenheder til Sønderborg. Det giver gode oplevelser for borgerne i kommunen og tiltrækker flere besøgende og turister, som igen giver omsætning og mere liv i kommunen. Esport-eventen vil også være med til at udvikle og underbygge Sønderborgs position som et kulturknudepunkt i en grænseregion med et højt udviklet samarbejde”, siger udvalgsformand Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...