Kommunen vil sælge 19 byggegrunde i Vollerup

20. september 2021 Erhverv

De sidste grunde i første etape på Johanne Hansens Vej i Vollerup blev solgt sidste år og derfor besluttede Byrådet i Sønderborg Kommune at udstykke yderligere 19 byggegrunde i anden etape.

Efter byggemodning er grundene snart klar til salget, som åbner den 2. oktober. Udstykningen er i lokalplanen udlagt til helårsboliger i form af åben-lav boliger, hvilket vil sige parcelhuse.

Borgmester Erik Lauritzen, forventer stor interesse for udstykningen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver rift om de nye byggegrunde, for vi har i de senere år mærket øget interesse for byggeri i Sønderborg Kommune. Samtidig er der få, ledige byggegrunde i Sønderborg by, og derfor er byggegrunde i Vollerup attraktive som en del af Sønderborgs nyeste bydel, fordi boligområdet ligger godt med en flot natur og åbne vidder omkring sig. Der er heller ikke så langt til Sønderborgs centrum, og der er kun et par kilometer til butikker, skole og børnehave”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grundene vil komme i udbud på samme måde som kommunens øvrige udstykninger og der kan bydes via kommunens hjemmeside fra den 2. oktober og fire uger frem. Som køber har man mulighed for at byde på grundene og lave en prioritetsliste, såfremt man er interesseret i flere grunde. Der vil være en mindstepris på grundene og efter deadline vil grundene blive solgt til højstbydende.

I Vollerups nærområde ligger den 400 hektar store Sønderskov, hvor der er gode muligheder for at udfolde sig på mountainbike, ride i det lokale ridecenter eller dyrke anden idræt i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Salget af nye byggegrunde på Johanne Hansens Vej i Vollerup understøtter Byrådets vision om udvikling af byer og lokalsamfund. Derfor har vi også meget forskellige tilbud, som attraktive byggegrunde i bynære områder som Vollerup. Der er et aktivt lokalsamfund, og Vollerup er en attraktiv bosætningsby – tæt på Sønderborg, men også centralt i forhold til resten af Als og Sundeved i forhold til job og fritidsmuligheder”, siger Erik Lauritzen.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
19. oktober 2021 Kultur, Sønderborg

Det Danske Kammerkor synger i Christianskirken

19. oktober 2021 Kultur

Det Danske Kammerkor spiller koncert i Christianskirken lørdag den 30. oktober klokken 15:00. På programmet er musik og tekster om efterår og livets forgængelighed. Naturen går til hvile og vi mennesker har så mange muligheder for at få det bedste ud af det hele, inden også vi må overgive os til ‘livets efterår’. Vi er […]

Læs mere...