Kommunen vil servicere landbruget endnu bedre

26. november 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune huser i alt 2.300 landmænd, som har et cvr-nummer. 400 af dem er fuldtidslandbrug, mens de resterende 1.900 er deltidslandmænd.

Det gør landbruget til et af de mest betydningsfulde erhverv.

Derfor har Sønderborg Kommune også sat ekstra ind på at øge sin service over for landmændene, og resultaterne er at læse i Landbrugsundersøgesen 2020. Her vurderer landmændene kommunen på en lang række områder som blandt andet byggesagsbehandlinger, miljøtilsyn- og godkendelser og lignende. Kerneopgaver for en kommunal forvaltning mener Aase Nyegaard, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det betyder både, at vi skal levere en sagsbehandling og en service med kompetence og kvalitet. Samtidig at vi forstår landmændenes problemer på godkendelser og deres udfordringer med for eksempel smalle veje og andet, der hindrer dem i at drive et effektivt landbrug. Derfor har vi lavet en ny fire-årig handleplan for landbruget, fordi en del af forandringerne tager tid at gennemføre”, siger hun i pressemeddelelse.

Det overordnede resultat i Landbrugsundersøgelsen viser en tilfredshed på 64 indekspoint ud af 100. Det er glædeligt, at landmændene er tilfredse med den hjælp og rådgivning, de får, men det kan nu blive endnu bedre, mener formanden for erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har stor betydning for os at tage temperaturen på landmændenes tilfredshed hvert fjerde år. Vi har haft og vil fortsat have brug for en fokuseret og koncentreret indsats på netop dette erhverv, da vi både taler om central fødevareproduktion og mange arbejdspladser. Det er vigtigt for kommunen at kunne understøtte landbrugets rammer og vilkår med gode, lokale løsninger”, siger han.

Derfor er der lavet en ny handleplan, som blandt andet siger, at der skal laves flere digitale løsninger, der kan lette landmanden i sit arbejde. Det handler om videreudvikling af Landmandsapp’en – så landmanden kan klare flere ting direkte på app’en, men også en opdatering af app’en ”Giv et praj”. Og så skal tilfredsheden på vand- og naturområdet højere op. Det omfatter blandt andet en kvalitativ undersøgelse blandt lodsejere med vandløb og/eller §3 natur samt mere fokus på værtsskabet i kommunens afdeling Vand & Natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...