Kommunens administrative medarbejdere skal fortsat arbejde hjemmefra

27. oktober 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

For at sikre en god løsning af kommunale opgaver og for at undgå smittespredning af Corona efter de nyeste coronarestriktioner har kriseberedskabet i Sønderborg Kommune besluttet at forlænge hjemmearbejdet for administrative medarbejdere.

“Der er fortsat fokus på, at det ikke må påvirke de borgerrettede funktioner, og det er vigtigt for os, at kommunens medarbejdere kan løse opgaver til gavn og glæde for borgerne. Men vi lever i en coronatid, og vi følger derfor situationen tæt og justerer løbende, hvis det bliver nødvendigt”, siger kommunaldirektør Tim Hansen ifølge en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De hjemsendte medarbejdere har indtil nu arbejdet i hold, så alle fortsat har en tilknytning til arbejdspladsen og kollegerne. Den praksis fastholdes så vidt muligt i den kommende periode.

På baggrund af krisestabens udmelding vil chefgrupperne drøfte den videre håndtering af hjemmearbejde i forvaltningerne og eventuelle justeringer vil blive meldt ud på de enkelte arbejdspladser.

 Aktiviteterne i Udviklingshuset HR fortsætter som planlagt. Medarbejderne har imidlertid skærpet opmærksomheden på Covid-19-restriktionerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krisestaben opfordrer til, at flest mulige møder og arrangementer afholdes digitalt, og at man har fokus på, at fysiske møder – på tværs af enheder – skal ske i begrænset omfang.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...