Kommunens indsats for mænds sundhed får guld – for tredje gang

Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen
Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen
18. oktober 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forum for Mænds Sundhed har kortlagt de danske kommuners indsats for mænds sundhed. Resultatet er, at ni kommuner gør det rigtig godt og får guld – og Sønderborg er én af dem. For tredje gang.

Forum for Mænds Sundhed konstaterer, at et stigende antal kommuner tilbyder permanente indsatser for mænd. Formålet med at kortlægge indsatserne er at inspirere og motivere de kommuner, der halter bagefter.

”Da vi for efterhånden nogle år siden gik i luften med Sund Mand-tilbuddet, oplevede vi en kæmpestor interesse og fine resultater, og mange kommuner kontaktede os for at høre, hvad vi gjorde, og blive inspireret”, siger formand for Sundhedsudvalget Helge Larsen i en pressemeddelelse fra Forum for Mænds Sundhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er fantastisk at se mændene finde sammen i gode netværk, der fortsætter ud over de perioder, hvor Sundhedscentret faciliterer holdene. Dermed er deltagerne også med til at støtte hinanden i at fastholde de sunde vaner”.

Sundhedstilbuddene til mænd i Sønderborg Kommune er blandt andet ’Mænds Mødesteder’ i Nordborg og Sønderborg, indsatsen ’Er du klar, mand?’ med bootkamp og 15 mødegange, undervisning i vaneændring sammen med naturvejledere, samarbejde med foreninger om at afprøve forskellige aktiviteter, som får mænd til at fastholde en god livsstil, og mange andre fysiske aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

I pressemeddelelsen fra Forum for Mænds Sundhed hedder det, at de fem kommuner, der denne gang genvinder guld, skal have særlig ros for deres flotte indsats for mænds sundhed.

For at opnå guld-titlen skal en kommune have flere permanente indsatser, et permanent link til www.tjekdigselvmand.dk og forskellige aktiviteter og events, der er målrettet mænds sundhed.

 

14. maj 2024 Samfund, Sønderborg

På søndag kan børn møde Hr. Skæg til Børnefestival

14. maj 2024 Samfund

På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke. Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de […]

Læs mere...