Kommunens medarbejdere trives bedre end tidligere

24. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunens 5552 medarbejdere har i efteråret fået tilsendt et spørgeskema om trivslen på deres arbejdsplads, og 4525 har besvaret spørgeskemaet i perioden fra den 18. september til den 6. oktober 2023. Det giver en svarprocent 82 procent.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at medarbejdertilfredsheden og trivslen er gået frem siden målingen i 2020. Med en score på 6,0, hvor 7 er det højeste, er kommunen gået frem i medarbejdertilfredshed fra trivselsmålingen i 2020, hvor scoren var på 5,9.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er meget positivt, at trivselsmålingen igen er gået i den rigtige retning. For det viser, at langt de fleste medarbejdere trives i deres job og er glade for at gå på arbejde. Det er en god udvikling, og resultatet kan vi bruge i tiltrækning af nye medarbejdere, fordi Sønderborg Kommune overordnet set er en god arbejdsplads”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Trivselsmålingen tegner et billede af en organisation, som trives. Konklusionen på langt de fleste trivselstemaer scorer henholdsvis ’godt’ og ’i top’. Det gælder fx medarbejderens forhold til arbejdspladsen, læring og udvikling og forholdet til nærmeste leder. Trivselsmålingen har kortlagt at ”Krav i arbejdet” skal have ekstraordinært fokus i organisationen, i det målingen viser en tilbagegang fra 4,15 til 4,03.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det glæder mig, at mere end fire ud af fem medarbejdere har taget sig tid til at svare på målingen. Det giver os et godt grundlag at arbejde ud fra, fordi medarbejdere tager stilling og tager medansvar på deres arbejdsplads. Målingen giver os et tydeligt billede af, hvad vi gør godt, og hvad vi dermed skal forsøge at gøre mere af for at forbedre trivslen”, siger kommunaldirektør Tim Hansen.

”Jeg vil gerne rette en tak til vores ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som hver dag gør en kæmpe indsats for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø. Undersøgelsen bekræfter de seneste 10 års positive udvikling, hvor medarbejderne udtrykker, at de er rigtig glade for at være på deres egen arbejdsplads”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men samtidig er der også en klar tilkendegivelse af, at antallet af opgaver og tildelte ressourcer ikke længere er afstemt. Den udvikling er blevet forstærket i de seneste målinger, og det kræver fortsat stor politisk opmærksomhed”, siger kommunaldirektøren.

Sønderborg Kommunes trivselsmåling 2023 tager afsæt i materiale fra det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Trivselsmålingen er gennemført via et online spørgeskema, og besvarelserne er afgivet anonymt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trivselsmålingen lægges frem på Økonomiudvalgsmødet i november.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...