Kommunens tandklinik ved Humlehøjskolen skal være større

Pressefoto

Pressefoto

13. september 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Med finanslovsaftalen for 2022 blev der indført gratis tandpleje til de unge mellem 18 og 21år via den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Kommunerne kan søge penge fra statens pulje til udvidelse af kapaciteten – og Sønderborg Kommune søger om penge til to nye klinikrum i tandplejeklinikken ved Humlehøjskolen.

“Det er rigtig positivt at målgruppen for den vederlagsfrie tandpleje er udvidet med de 18-21 årige. På den måde sikrer vi at de gode vaner fra den kendte børne-og ungetandpleje med jævnlige tandlægebesøg, følger med ind i begyndelsen på voksenlivet. Personligt har jeg et håb om, at man vil udvide ordningen yderligere. Dårlig tandstatus blandt voksne er udbredt og der er en betydelig social ulighed i sundhed lige præcis i forhold til tandsundheden”, siger sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan se at op mod 90 procent af de unge vælger at fortsætte i den kommunale tandpleje efter det fyldte 18. år, selvom der er frit valg. Det bekræfter mig i, at vi har et godt tilbud i den kommunale tandpleje. Det betyder også, at når udvidelsen af tilbuddet er fuldt indfaset, så forventer vi, at vi skal finde plads til flere end 3500 flere unge, som kan vælge at gøre brug af det kommunale tilbud”, siger hun og fortsætter:

”Derfor er der behov for at udvide kapaciteten på tandklinikken ved Humlehøjskolen og det søger vi nu penge til i statens pulje. Vi har igennem en årrække arbejdet med at styrke rekrutteringen og det faglige miljø i tandplejen, hvortil det har været udfordrende at tiltrække tandlæger. Det at vi nu har udvidet vores tilbud og derudover har lagt socialtandplejen ind hos den kommunale klinik, det bidrager yderligere til et attraktivt fagligt miljø”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...