Kommuner arbejder sammen for at finde ægtefællejob

4. maj 2017 Erhverv

Der samarbejdes på tværs af kommunegrænserne i Sønderjylland for at finde job til ægtefæller og partnere til tilflyttere, som allerede er i job i det sønderjyske. Det skal være med til at sikre, at tilflytterne får en god start på deres liv i Sønderjylland, så de bliver boende.

I næsten et år har de fire sønderjyske kommuners erhvervsfremmeorganisationer, jobcentre og bosætningskoordinatorer sammen med work-live-stay southern denmark arbejdet på at udvikle en fælles tværkommunal indsats for medfølgende ægtefæller i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu ligger en samarbejdsmodel på tværs af Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg Kommune på plads, der tilsammen skal yde den bedst mulige service for de medflyttende ægtefæller og partnere. Modellen kan også gælde medfølgende partnere generelt og ikke kun i forbindelse med statslige arbejdspladser.

“Det er klart, at når man som familie vælger at bosætte sig et andet sted i landet, afhænger hele familiens trivsel også af, at den medflyttende partner kan få et job”, siger formanden for Erhvervsudvalget, Ole W. Stenshøj i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med den sønderjyske model viser vi, at vi kan samarbejde på tværs af kommunegrænser og udtrykker hermed et klart ønske om, at gøre det så attraktivt som muligt at flytte familien til Sønderjylland – og Sønderborg-området.”

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. oktober 2023 112, Sønderborg

Kunde i Borgen blev slået

4. oktober 2023 112

Tirsdag aften ved 18:30-tiden blev en kunde i Borgen udsat for vold. “Han blev slået med knytnæve i ansigtet af en anden mand, som vi fik fat på”, siger Jan Rasmussen fra det lokale politi. “Voldsmanden bliver sigtet for at slå og så finder vi 2,14 gram kokain på ham, som han også sigtes for”. […]

Læs mere...