Kommunen kæmper med ekstra mange byggeansøgninger

22. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nedlukningen har givet benzin til den indre byggetrang hos danskerne og det er især sommerhuse, der er blevet købt, bygget og renoveret i så stor stil, at flere kommuner har mange måneders ventetid på at give byggetilladelse.

I Sønderborg Kommune er der også blevet bygget og renoveret – og der har været ekstra travlt i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor der i nedlukningstiden er behandlet flere byggeansøgninger end i såkaldt normale tider.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bekræfter Bjarke Eriksen, direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen.

“Vi oplever en markant aktivitet i det private byggeri. Ser man på antallet af private byggesager – altså nye enfamiliehuse, ombygninger, skure, drivhuse, overdækninger og lignende – så har vi i første kvartal 2021 modtaget 270 sager, mens tallet i første kvartal 2020 var 130 sager. Altså godt og vel en fordobling”, siger Bjarke Eriksen til SønderborgNYT.

Hvis du skulle bygge i Sønderborg inden Corona-nedlukningen, så var papirarbejdet klaret på – i gennemsnit – 23 dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom der kommer flere byggeansøgninger nu, så er sagsbehandlingstiden stadig på under en måned”, siger formanden for teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard.

“Medarbejderne har forrygende travlt, men de klarer opgaverne”.

Problemet i en almindelig økonomisk krise er, at folk ikke ser lyst på tingene og holder tilbage med at bruge penge. Byggeboomet lige nu er en god indikator på, at folk har tillid til fremtiden.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...