Kontaktudvalget inviterer til mindearrangement ved Arnkilsmaj på Kær

23. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet står tirsdag klokken 10 for et mindearrangement for flybesætningen ved Arnkilsmaj på Kær halvø. Det er der, hvor der blev fundet og sprunget to bomber.

Det var medlemmer af Air Force Memorial Center Als på tur ved Arnkilsmaj på Kær, hvor der skulle søges efter vragrester fra et Halifaxfly, som blev skudt ned den 25. juli 1943.

“Vi fandt det, som vi mener, er to ueksploderede flybomber og ‘rester’ fra en, der er eksploderet”, sagde Bjørn Allerelli Andersen, som er formand for foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortalte videre, at de naturligvis ringede til politiet, som afspærrede området og tilkaldte bomberyddere fra Skive Kaserne.

Historien bag bombemaskinen der blev skudt ned

Mindestenen er opstillet et par hundreder meter vest for det sted hvor bombemaskinen styrtede ned natten til 25. juli 1943.

Området vil indledningsvis overflyves af to enmotors DHC-1 Chipmunk fly og hændelsen dengang i 1943 fortælles af L. Larsen fra Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet, og J.P. Rasmussen fra Kontaktudvalget lægger herefter buketten fra Hæren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil yderligere blive lagt buket fra Sønderborg Kommune og Folk & Sikkerhed, ligesom personel fra Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet deltager med faner og flag. Det samme gør Bjørn Allerelli Andersen fra Air Force Memorial Center Als, som spiller på sækkepibe.

Den nedstyrtede bombemaskine, en Halifax, var dengang i 1943 på vej mod Hamborg på første bombetogt under operation Gomorre. Bombemaskinen lettede fra basen Snaith Airfield i Yorkshire i England med kurs mod Tyskland. Af ukendte årsager kom bombemaskinen væk fra den store formation på 791 bombefly, og blev et let bytte for en tysk natjager, skriver Kontaktudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Radarstationen Ameise ved Aabenraa opdagede den enlige bombemaskine og en natjager blev sendt af sted. Radarstationens radaranlæg fik hurtigt dirigeret natjageren ind på bombemaskinen og over Sønderborgområdet fløj natjageren ind under bombemaskinen bagfra og skød den i brand.

Den brændende bombemaskine styrtede herefter ned nord for Hestehave med besætning og bomber ombord. Det lykkedes at redde to piloter ud af den brændende maskine, inden en af bomberne eksploderede og slog resten af besætningen ihjel.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to der blev reddet ud af vraget døde senere på sygehuset i Sønderborg af deres forbrændinger.

Alle er velkomne til at deltage i højtideligholdelse af årsdagen til ære for den allierede flybesætning, der mistede livet under anden verdenskrig for 80 år siden.

20. juni 2024 Sport, Sønderborg

11-årige Mads Kraft skal køre med i DM

20. juni 2024 Sport

Den 11-årige Mads Kraft fra Ulkebøl skal i weekenden deltage i DM i gokart, der i år bliver akørt i Ikast, han stiller op i klassen Rotax mini, aldersklassen 10-15 år. Det er et arrangement, hvor der køres både lørdag og søndag, så det bliver en hård weekend. Mads Kraft laver da også fysisk træning […]

Læs mere...