Koncert med Dania Mania og Carsten Nygaard- kendt fra Gråsten Revy

16. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bandet, DaniaMania, som laver og skriver deres egne numre og tekster, elsker at kaste sig over forskellige musikalske genrer og lover at koncerten på Det lille Teater bliver en varieret rejse gennem forskellige stilarter kædet sammen af muntre anekdoter om livet, universet og ikke mindst dem selv.

De kaster sig gerne ud i både rock og pop med strøm på så vel som stille akustiske ballader, folkemusik og – hvem ved – måske en enkelt børnesang eller en rap, skriver Det Lille Teater.

Og vigtigst af alt, som de selv udtrykker det i deres egen band-sang: Vi spiller kun for sjov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten med Dania Mania den 14. september koster kun 150 kr. inkl. spisning.

Koncerten starter – med landgangsbrød kl. 19,00 og musik kl. ca. 19,45 .

Der kan bestilles billetter på hjemmesiden www.lilleteater.dk  og på telefon 74 65 37 67 samt sms 26 55 58 84.