Koncert med fokus på dirigenter

17. juni 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften blev publikum lukket gratis ind til en lidt special koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, som med en smule forsigtighed kan kaldes en ‘workshop-koncert’.

Der har netop været Nordic Masterclass for dirigenter og koncerten var afslutningen på deres forløb.

I løbet af fire dages orkesterprøver har unge talentfulde dirigenter prøvet kræfter med at lede og dirigere Sønderjyllands Symfoniorkester. De bliver sideløbende med orkesterprøverne undervist og vejledt af den kendte finske dirigentprofessor, Jorma Panula og hans assistent, Maria Badstue.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jorma Panula har, som professor ved Sibelius Akademiet i Finland, igennem fire årtier undervist dirigenter og står bag en lag række af nutidens topdirigenter.

Når man sidder i koncertsalen og oplever en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, så sidder musikerne tilsyneladende med blikket fæstnet på noderne.

“Vi følger noderne og samtidig kigger vi over kanten, så vi også ser dirigenten, så vi holder tempo og ved, hvor kraftigt, vi skal spille”, siger Katrin Rimer, der spiller bratsch.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når 65 mennesker skal spille sammen, så er det jo vigtigt, at de starter samtidig”, siger hun til SønderborgNYT.

En af de dirigenter, som var på podiet, fortalte til SønderborgNYT, at orkestret faktisk kan spille uden dirigent.

“Men så vil det uden tvivl komme til at lyde meget anderledes”, sagde han.

På torsdag er symfoniorkestret klar med deres årlige Skt. Hans-koncert – og efter koncerten er der bål ved vandet.

Du kan SE BILLEDER HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...