Koncerter gør os gladere, viser undersøgelse – det kommer ikke bag på Sønderborghus

Sønderborghus afholder omkring 140 koncerter årligt. Arkivfoto

Sønderborghus afholder omkring 140 koncerter årligt. Arkivfoto

3. juni 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Koncerter og koncertsteder gør en forskel. De skaber liv, trækker folk til og giver os oplevelser, vi husker – og ifølge en ny, landsdækkende undersøgelse fra Dansk Live og Rambøll er de også med til at gøre en kommune mere attraktiv og styrke borgernes livskvalitet. På Sønderborghus i Sønderborg nikker man genkendende til konklusionerne.

“Vi kan tydeligt se, hvordan vores koncertgæster finder et fællesskab, et frirum og en god oplevelse, der betyder noget for deres trivsel”, fortæller Maria Frost Andresen, PR- og kommunikationsansvarlig ved Sønderborghus, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen bygger på svar fra koncertgæster, kommunale medarbejdere og politikere i hele landet. Resultaterne viser blandt andet, at 79 procent af de adspurgte i det kommunale system mener, at koncertsteder har betydning for en kommunes attraktivitet, mens 84 procent af gæsterne oplever, at koncerter styrker deres livskvalitet.

“De fællesskaber, vi ser til koncerterne – både lokale og internationale – giver folk en stærkere tilknytning til området. En kommune med et levende kulturliv er et sted, man har lyst til at bo og engagere sig i. Og særligt koncerter kan noget helt særligt, fordi man virkelig mærker fællesskabet, når man lytter til musik sammen med andre. Vi hører ofte fra gæster, at de er glade for at komme i huset og være en del af det fællesskab, der opstår omkring musikken”, fortæller Maria Frost Andresen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som områdets regionale spillested står Sønderborghus hvert år bag omkring 140 koncerter – fra store navne på den danske scene til små, intime aftener med nye talenter. Dertil kommer endnu flere musikoplevelser i form af koncerter med amatørbands, musikskole-optrædener, workshops og projektbaserede arrangementer. Det betyder, at huset samlet set byder på over 200 musikbegivenheder om året.

En del af disse koncerter finder sted i Mejeriet, et mindre spillested under Sønderborghus, som især har fokus på unge og upcoming artister. Her er billetpriserne faste og lave for studerende, og mange lokale bands får mulighed for at stå på en rigtig scene for første gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mejeriet spiller en vigtig rolle i at give unge musikere en platform. Det er her, mange tager deres første skridt som live-performere, og samtidig er det et sted, hvor publikum kan opleve musik helt tæt på og bakke op om den næste generation af musikere”, siger Maria Frost Andresen til SønderborgNYT.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...