Kongehuset bekræfter: Dronning Margrethe er om bord på Kongeskibet når det lægger til i kaj i næste uge

Dronningen bor på Dannebrog når hun besøger Dansk Gigthospital

Dronningen bor på Dannebrog når hun besøger Dansk Gigthospital

28. august 2025 Samfund Skrevet af: Lise Kristensen

Kongehuset bekræfter, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe er om bord på Kongeskibet Dannebrog, når det onsdag i næste uge lægger til kaj i Sønderborg. Dronningen tager bolig på Kongeskibet, hvilket vil sige, at hun også overnatter på skibet. Den abdicerede 85-årige dronning bruger Kongeskibet privat, hvorfor der ikke udsendes officielle meddelelser om hendes ophold på Kongeskibet og de kongelige slotte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er således heller ingen officiel modtagelse af dronningen, når hun går fra borde onsdag. Det gør hun for at deltage i Gigtforeningens minisymposium på Dansk Gigthospital i Sønderborg, hvor hun overrækker Gigtforeningens medalje for en fremragende indsats i kampen mod gigt. Dronning Margrethe bliver også vist rundt på gigthospitalet.

Hun efterfulgte sin mor, Dronning Ingrid, som protektor for Gigtforeningen i 2001 og modtog selv i 2013 Gigtforeningens medalje for en fremragende indsats i kampen mod gigt. I tre generationer har Kongehuset værnet om danske gigtpatienter ved engageret at følge både forskning og behandling af gigt tæt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi værdsætter Dronningens aktive interesse i gigtens udfordringer. Det har uvurderlig betydning for os i Gigtforeningen, at Dronning Margrethe igen besøger Dansk Gigthospital og dermed er med til at understøtte dansk gigtforskning”, siger direktør Mette Bryde Lind.

Det vakte stor lettelse og glæde, da Dronning Margrethe ved sin abdicering sidste år valgte at fortsætte som protektor for Gigtforeningen. 700.000 danskere lider af gigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dronning Margrethe deltager i morgen, fredag, i Aarhus Festuges gallamiddag til markering af festugens åbning. Da der heller ikke i den sammenhæng er nogen officiel udmelding om hendes ophold, vides det ikke, om hun eventuelt sejler med Kongeskibet fra Aarhus til Sønderborg, eller om hun udelukkende tager ophold på Kongeskibet i forbindelse med besøget i det sønderjyske.

I hvert fald slutter Kong Frederik og Dronning Mary i dag, torsdag, deres årlige sommertogt på Kongeskibet med et besøg på Samsø, og det er jo tæt på Aarhus. I sommer opholdt Dronning Margrethe sig på Gråsten Slot sammen med sine to søstre, Prinsesse Benedikte og Dronning Anne-Marie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Gigthospital i Sønderborg er et specialhospital inden for gigtsygdomme – reumatologi – og er omfattet af det almindelige frie sygehusvalg. Hospitalet modtager patienter fra hele Danmark. Gigthospitalet har siden 1956 været beliggende i Gråsten. I 2019 åbnede Gigtforeningen hospitalet i nye og mere moderne fysiske rammer i Sønderborg.

Dannebrog lå sidst til kaj i Sønderborg fra 28. juli til 6. august i forbindelse med kongeparrets årlige sommerophold på Gråsten Slot.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...