Kongeskibet har sejlet med den kongelige familie siden maj 1932

19. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kongeskibet Dannebrog, som i de kommende uger ligger ved Slotskajen i Sønderborg, er navngivet af Dronning Alexandrine i 1931 og hejste kommando første gang den 26. maj 1932.

Dannebrog tjener som officiel og privat residens for Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg.

Skibet tager under sine togter også del i opgaver som eksempelvis farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer, skriver Kongehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skibets kongelige beboelse rummer Dronningens arbejdsværelse, spisesalon, fællessalon, soverum med mere. Dronningen tager personligt del i interiørets indretning, valg af møbler og generel udrustning. Den kongelige afdeling rummer møbler og udrustning fra det forrige kongeskib fra 1879.

Du kan SE BILLEDER HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...