Sidste år partiformand var det Lars Barfoed, der løftede sin røst i Sønderborg og i år bliver det partiets mest succesrige borgmester, Søren Pape Poulsen. Konservative i Sønderborg fortsætter rækken af prominente Grundlovstalere, når vælgerforeningen den 5. juni inviterer alle til Grundlovsfest på Hotel Baltic i Høruphav. Der bliver også mulighed for at møde flere af kandidaterne til kommunalvalget.
Søren Pape Poulsen holder Grundlovstale på Hotel Baltic.
Med udgangspunkt i et valgår har Konservative i Sønderborg tilrettelagt en Grundlovsfest med fokus på det lokale demokrati og kommunalpolitikernes ansvar og muligheder for at tjene borgerne. Årets Grundlovsfest bliver en kombination af udenbys inspiration og møde med de lokale kandidater, idet det er lykkedes at få Viborgs meget succesrige, visionære og dynamiske borgmester, Søren Pape Poulsen, til at holde årets hovedtale.
Den konservative Viborg-borgmester vil bl.a. tale om:
· Lokalpolitikeres ansvar for demokratiet
· Hvad kan borgere forvente af deres politikere?
· Hvad kan Sønderborg lære af Viborgs flotte udvikling?
· Fra kasernelukning til nye arbejdspladser i Viborg
Der er ganske megen inspiration at hente til drøftelserne om den fremtidige anvendelse af Sønderborg Kasernes bygninger, når man hører historien om, hvorledes Viborg vendte den dramatiske beslutning om at lukke byens kaserne til ny udvikling. Resultatet af visionære politikeres samarbejde er mange nye arbejdspladser.
Lokale kandidater på talerstolen
Til Grundlovsfesten vil flere af de konservative kandidater til byrådsvalget i november 2013 også betræde talerstolen.
Blandt andet vil kandidaterne Tine Knudsen, Søren Tylvad, Trine Lindén og borgmesterkandidat Ole Stenshøj beskrive, hvad demokrati i lokalsamfundet betyder for dem, og også fortælle, hvad borgerne kan forvente, at de konservative kandidater vil arbejde for.
Fakta
TID: 5. juni 2013 kl. 15.30 – ca. 17.00
STED: Hotel Baltic, Havbo 29, Høruphav, Sydals
TILMELDNING: Ej nødvendig.
ENTRÉ: Gratis. Arrangementet er åbent for alle.
Der kan købes kaffe og kage (særpris: 65,- kr.)