Konservative: Connie Hedegaard taler i ProjectZero-kommunen

Arkivfoto
Arkivfoto
27. maj 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

EU-kommissær Connie Hedegaard er årets hovedtaler, når Sønderborg Konservative Vælgerforening inviterer til åbent arrangement og grundlovsmøde i det grønne den 5. juni.

Sønderborg Konservative Vælgerforeningen har tradition for at få partiets helt store profiler til Sønderborg, når grundlovsdag hvert år den 5. juni festligholdes. Nu kan også EU-kommissær Connie Hedegaard føjes til listen over den lokale vælgerfroenings prominte gæstetalere, da kommissæren har valgt at tilbringe grundlovsdag i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er utrolig glade for, at Connie har valgt at takke ja til netop os i Sønderborg, for det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at der er rift om en så kompetent og inspirerende taler. Men i Sønderborg-området kan vi noget ganske særligt, når det kommer til klima og energi, og derfor føler både vi og Connie, at det er det helt rette match at tilbringe grundlovsdag sammen, siger Trine Lindén, der er formand for Sønderborg Konservative Vælgerforening.

Alle er velkommen

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor kan Sønderborg Konservative Vælgerforening nu invitere til grundlovsmøde i det grønne med Connie Hedegaard som årets hovedtaler. Arrangementet er åbent for alle uanset partifarve og indledes med en hyggelig og uformel frokost kl. 12 på Hotel Baltic i Hørruphav. Kl. 12.30 rykker arrangementet udendørs til Hotel Baltics have, hvor hovedtaleren vil indtage talerstolen efter at tidligere konservativ videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har budt velkommen.

– Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage, for de emner Connie vil tale om, er relevante og vigtige for os alle. Debatten om vores globale klima- og miljøudfordringer går på tværs af alle politiske skel og grænser, og defor er det vigtigt for os, at alle har mulighed for at deltage i arrangementet, siger Trine Lindén.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Borgmesteren tilfreds: Et rigtig godt regnskab for 2024

20. marts 2025 Politik

Regnskabet for vores alles husholdningsbudget i Sønderborg Kommune, med et driftsbudget på omkring 5,7 milliarder kroner, er nu afsluttet for året 2024 og blev behandlet af Økonomiudvalget onsdag og det var en tilfreds borgmester, der orienterede pressen efterfølgende: ”Vi kommer til at lægge nogle penge i kassen, omkring 22 millioner, fra driften, som man kan […]

Læs mere...