Konservative: Vækstrådet skal tage afsæt i ny analyse

Arkivfoto
Arkivfoto
11. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften vendte Ole W. Stenshøj situationen omkring erhvervs-strategi og det kommende vækstråd med sin konservative vælgerforening. Tirsdag havde Venstre annonceret, at de ikke kunne støtte oplæggene sådan, som de var. Det kunne betyde, at der ikke ville stå et enigt byråd bag Vækstrådet.

 

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at Venstre først melder ud i 11. time, når der har været rig lejlighed i månederne op til. Men omvendt ville Venstre blot have nogle få pinde skudt ind, der i det store og hele er i overensstemmelse med Konservatives ønsker. Et af punkterne er, at Vækstrådet skal vurderes efter en tid, og at vi så er parate til eventuelt at skifte nogle af medlemmerne ud, siger Ole Stenshøj til SønderborgNyt. Det kom frem på onsdagens møde i Erhvervsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså er punktet for fremtidens udvikling, vækst og skabelsen af arbejdspladser sendt videre til Byrådet. 

– Jeg vil målrettet arbejde for at få skrevet ind, at vi vil have lavet en analyse af erhvervsvenligheden i Sønderborg Kommune, som den er lige nu. Den skal laves af et uvildigt analyseinstitut, siger Ole W. Stenshøj. Analysen vil give Vækstrådet det allerbedste afsæt til, at der tages fat i de helt rigtige ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han tilføjer, at det er yderst vigtigt, at hele Byrådet kan stemme for Masterplanen og Vækstrådet.

– Og når vi så får lavet endnu en analyse mere på præcis de samme ting om et par år, så ser vi, hvad indsatsen har gavnet. Det giver Erhvervsudvalget og Vækstrådet mulighed for at handle på konkret viden frem for formodninger og det sikrer, at der bliver lyttet til hele Sønderborgs erhvervsliv, siger vælgerforeningsformand Trine Lindén, som kom på ideen, fordi Jan Prokopek ikke tror på DIs undersøgelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Får vi lavet vores egen af et uvildigt analysebureau, så står den til troende, siger hun.

Gerne lidt mere C

– Konservative sendte i august et udspil til Erhvervsudvalgets medlemmer. Det var vores tanker om, hvordan det kommende Vækstråd kunne favne lidt bredere, end det kommer til, siger den konservative næstformand Søren Barkmann Andresen til SønderborgNyt. I valgkampen lovede Konservative at tale iværksætternes og de mindre virksomheders sag.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

– Vi har ikke glemt løftet, og laves der en ny erhvervsvenligheds-analyse, så får Vækstrådet et konkret redskab, der kan navigeres efter, siger han. Det er på den måde Konservative bedst kan sikre de mindre erhvervsdrivende og de andre ildsjæle.

Konservative savner repræsentanter for iværksætterne og de små og mellemstore virksomheder i Vækstrådet. Også en repræsentant fra kulturen – og vælgerforeningen har svært ved at se, hvilken gavn hele syv politikere, uddannelsesinstitutionerne og fagbevægelsen gør i et vækstråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det handler ikke om, at det ikke er dygtige mennesker, der nu er udpeget til at sidde i Vækstrådet. Det handler om, at de ikke repræsenterer flere af de grupper, der skal arbejdes for, lyder det fra Konservative.

 

2. december 2024 Debat, Sønderborg

Debatindlæg: Erik Lauritzen skylder borgerne en forklaring

2. december 2024 Debat

Redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, skriver: Debatindlæg: Jeg undrer mig over, at Sønderborg Kommune pludselig og helt unødvendigt dropper aftalen med SønderborgNYT TV om direkte TV fra byrådsmøderne. Det sker åbenbart, fordi KommuneTv ikke vil have, der står SønderborgNYT på de direkte billeder fra byrådsmøderne. Det har desværre fået SønderborgNYT til at droppe transmissionerne, da de […]

Læs mere...