Konservative: Vi har ikke tillid til Eva Kjer Hansen

Arkivfoto

Arkivfoto

23. februar 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det Konservative Folkeparti er nået til enighed om at udtrykke mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det siger partiformand Søren Pape Poulsen tirsdag aften på et pressemøde i Folketinget.

“Samlet kan vi konkludere, at ministeren ikke har givet et retvisende billede. Det har ministeren ikke villet rette op på. Derfor har vi ikke længere tillid til ministeren. Det har vi meddelt statsministeren. At det er kommet hertil begræder vi”, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uden konservativ opbakning til ministeren har ministeren ikke længere opbakning fra et flertal i Folketinget.

Planen for Konservative er ikke at vælte regeringen.

“Den kan vælte sig selv”, siger Søren Pape Poulsen på pressemødet.

Dagen igennem har Konservative fastholdt at partiet støtter landbrugspakken, men man er ikke tilfreds med ministerens håndtering af sagen. Partiets landbrugsordfører Rasmus Jarlov sagde efter samrådet, at ministeren ikke gjorde det lettere for sig selv ved ikke at svare. konservative 1

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er skuffet over, at ministeren ikke vil erkende, at det er et problem, at der har været lagt nogle tal frem, som ikke retvisende beskriver konsekvenserne af landbrugspakken”, siger Rasmus Jarlov.

På Twitter skriver statsministeren, at han har sat et ministerhold, hvor Eva Kjer Hansen er Miljø- og Fødevareminister, men om det er en trussel om at regeringen agter at gå af, hvis Konservative står fast, vides ikke.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...