Kort sommerballet i Slotsparken

Sommerballet. Foto: Ole Kæhler
Sommerballet. Foto: Ole Kæhler
11. juni 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften var Den Kongelige Sommerballet på besøg i Augustenborg Slotspark, hvor rigtigt mange mennesker var kommer for at se de allerdygtigeste balletdansere optræde.

“Dygtige balletdansere begynder, når de er fem-seks år. Nogle af dem er heldige og bliver en del af vores korps, når de bliver 18 år – og så er der alligevel lang vej derfra og så til de allerbedste dansere, som er med i sommerballetten”, sagde ballettens turnéchef Annette Berner til SønderborgNYT.

Inden forestillingen blev sat i gang, havde det regnet en smule, men kort efter var alting klar og byrådsmedlem og formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab Christel Leiendecker bød både balletten og publikum velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har regnet, men solen skinner og vi gennemfører forestillingen”, sagde Annette Berner til publikum og derefter kom de første dansere på scenen.

Efter deres optræden dryppede det en smule og forestillingen blev sat på pause.

“Nu er det tørvejr igen og vi fortsætter”, sagde Annette Berner efter dansernes underlag var tørret grundigt af.

Men desværre måtte forestillingen afbrydes efter nogle få danse.

“Der er meget fugt i luften og det gør, at underlaget bliver meget glat og hvis en af vores dansere er uheldig, så kan det koste hele sæsonen og det kan vi ikke gå med til. Det er alt for farligt”, sagde Anette Berner til publikum, som havde forståelse for beslutningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kommer igen næste år”, sagde turnéchefen.

Her er der billeder fra forestillingen.

20. juli 2024 Kultur, Gråsten

Als Udlejning sørger for børn har det sjovt

20. juli 2024 Kultur

Als Udlejning er kommet med en række af deres rutschebaner, hoppeborge og andet, så de mindre børn også får en både god og sjov oplevelse, når de er med forældrene til Gråsten Ringridning. ”Mange af børnene fra cykelringridningen har været her og det har mange andre børn også – og det er dejligt at se, […]

Læs mere...