Kreativ i efterårsferien – tegn, klip og fang monstre i Multikulturhuset

Biblioteket inviterer til kreativt monster-byggeri. Pressefoto

Biblioteket inviterer til kreativt monster-byggeri. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Den sidste lørdag i efterårsferien inviterer Biblioteket Sønderborg til ’Kreativ med ungerne’, hvor der skal bygges monstre og monsterfælder, inspireret af historien om drengen Vitello. Det sker lørdag den 18. oktober 2025 i Multikulturhuset.

Stefan fra Kreativ med ungerne kommer med god energi, vejledning og masser af materialer, når der skal tegnes, klippes og klistres. Der bliver først lavet grusomme monstre, og bagefter skal der bygges fælder til at fange dem.

De fantasifulde fælder bliver lavet af pap, ispinde, genbrugsmaterialer og meget andet – og til sidst skal det selvfølgelig testes, om fælderne virker på de farlige monstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted den 18. oktober fra klokken 10:00 til 13:00 i Salen i Multikulturhuset. Det er gratis at deltage, men der skal trækkes billetter til deltagende børn via bibliotekets hjemmeside. Dagen er for børn i alle aldre – børn under 6 år skal dog følges med en voksen.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...