Kriminelle narrer ældre og flytter penge fra deres bankkonto

1. november 2020 112 Skrevet af: Redaktion

I tre tilfælde i år har ældre borgere i Syd- og Sønderjylland fået franarret deres NemID-oplysninger og tilsammen fået stjålet for 750.000 kroner. Det får lørdag Syd- og Sønderjyllands politi til at advare særligt ældre borgere om at være påpasselig med at udlevere oplysninger.

“Uanset hvor troværdig personen lyder i telefonen, så vil en ægte bankrådgiver eller politimand aldrig bede om at få NemID-oplysninger, personnummer og kontooplysninger over telefonen”, siger vicepolitiinspektør Christian Østergård fra politiets forebyggelsesenhed i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 750.000 fordeler sig ud på en forurettet ældre kvinde, der fik stjålet 500.000 kroner, mens en ældre mand fik stjålet 250.000 kroner og til sidst fik en ældre sønderjysk kvinde stjålet 60.0000 kroner.

“I to af sagerne var der tale om, at de kriminelle i telefonen udgav sig for at være fra vedkommendes bank og i det tredje udgav personen sig for at være fra telefonselskabet”, fortæller Christian Østergård.