Kristian Stærk fra Sønderborg har sit forskerprojekt med i Et Sundere Syddanmark

Læge Kristian Stærk er fra Sønderborg. Privat foto

Læge Kristian Stærk er fra Sønderborg. Privat foto

8. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Hver 10. kvinde rammes hvert år af blærebetændelse og det svarer til ca. 300.000 tilfælde om året. Ofte kommer sygdommen igen og igen og kan derfor have store konsekvenser for den enkelte person. Herudover anvendes der meget antibiotika i behandlingen af blærebetændelse som driver udviklingen af resistente bakterier.

Derfor er det vigtigt at undersøge, om blærebetændelse kan forebygges – og især på måder som ikke giver anledning til antibiotikaresistens.

“Du har sikkert hørt, at tranebær er et effektivt middel mod blærebetændelse. Men selvom tranebær har en hæmmende virkning mod mange bakterier, så ved man endnu ikke hvordan det skal bruges i praksis til at forebygge blærebetændelse”, siger Kristian Stærk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kristian Stærk, læge, er opvokset i Sønderborg og gradueret fra Alssundgymnasiet. I et nyt forskningsprojekt vil han inddrage patienter og bruge en speciel grisemodel til at undersøge den forebyggende effekt af tranebær på blærebetændelse.

Kristian Stærk har skrevet ph.d. om blærebetændelse og håber med projektet at kunne skabe brugbare retningslinjer og forhåbentlig begrænse forbruget af antibiotika. Projektet deltager i ’Et Sundere Syddanmark’, hvor fem projekter konkurrerer om to millioner kroner til forskningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SMS-stemme på projekterne i konkurrencen via TV Syds hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...