Kronprinsen fortæller der er Royal Run igen næste år

12. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Dagen igennem har Royal Run været i fuld gang fem forskellige steder i landet. Og de mange deltagere kan glæde sig over, at den store løbefest kommer igen. Med Kronprinsen i spidsen kommer Royal Run således igen i 2022. Og kronprinsen har netop offentliggjort på TV2, at han løber med igen til næste år.

”Der ligger meget godt gemt i det her. Man skal kigge på alle de glade ansigter overalt i dag,” siger kronprinsen i en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund.

Hos organisationerne bag Royal Run er der glæde over udmeldingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De mange deltagere og de store smil, der har præget dagen i dag, vidner om, at Royal Run virkelig har været savnet. Derfor er det dejligt, at vi allerede nu kan opfordre til at sætte kryds i kalenderen 2. pinsedag 2022” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og med i styregruppen bag Royal Run.

For 31 procent af deltagerne er Royal Run 2021 deres første motionsløb, og netop drivkraften til at få flere danskere til at bevæge sig er en af målsætningerne med Royal Run.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Royal Run kan noget helt unikt. Vi oplever en utrolig opbakning og en fantastisk stemning på tværs af nybegyndere og øvede. Og de mange fortællinger om, hvordan folk er kommet i gang med at motionere pga. Royal Run bekræfter vigtigheden af, at vi vender tilbage til foråret” fastslår Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF og ligeledes medlem af Royal Runs styregruppe.

Endnu er det ikke fastlagt, hvilke byer der får besøg af Royal Run i 2022. Så snart dét er på plads, bliver løbsstederne offentliggjort.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...