Kronprinsessen åbnede udstillingen’2030 NOW – TÆNKE, SKABE, HANDLE’

1. september 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag tog borgmester Erik Lauritzen imod Kronprinsessen, som skulle åbne Verdensmål-udstillingen ’2030 NOW – TÆNKE, SKABE, HANDLE’, som har fået plads, der hvor Skøjtebanen plejer at overvintre.  FGU-skolen har lavet en bæredygtig buket, som en af eleverne fra skolens køkkenhold overrakte kronprinsesse Mary.

“Vi er glade fordi de er med til at åbne udstillingen”, sagde borgmester Erik Lauritzen til kronprinsesse Mary og til alle de lokale mennesker, som også var på besøg ved udstillingen sagde han:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu kan i alle få lejlighed til at lære endnu mere om Verdensmålene”.

De 17 Verdensmål kommer fra FN og de har stor betydning for klodens og mennesker fremtid. Og hos FN er der ikke tvivl om, at vi skal i mål med alle 17 Verdensmål – for kun ved at tage dem alle, når vi de resultater, som er nødvendige. Blandt andet skal vi have bekæmpet fattigdom og naturkatastrofer, som begge ifølge FN, er menneskeskabte.

“Her i Sønderborg er vi bæredygtige i sådan en grad, at det er os, som andre kigger til. Det med at tænke, skabe og handle er vi gode til”, sagde borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlem Tom Hartvig Nielsen fra Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter fik også taletid:

“Vi arbejder med bæredygtighed til daglig og vi vil gøre Verdensmål til hverdagsmål”, sagde han.

Efter endnu et par taler, så fik Kronprinsessen et kålhoved – fra Verdensmål til ‘Verdenskål’ – fra to kunstnere, som deltager i udstillingen og der var sat en snor om, så det var let at have med rundt i udstillingen.

Du kan SE BILLEDER HER og du kan SE EN VIDEOREPORTAGE HER.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...