Kunst, keramik og musik i Nørreskoven til påske

Kreative udtryk og lokale talenter i påsken på Nygård. Pressefoto

Kreative udtryk og lokale talenter i påsken på Nygård. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Foreningen Nygård inviterer traditionen tro til påskeudstilling med malerier og keramik af tre lokale kunstnere. Det sker med fernisering skærtorsdag den 2. april i den gamle skovfogedgård i Nørreskoven.

De tre lokale kunstnere, der udstiller malerier og keramik i årets påskeudstilling, er Berghild Lamhauge Holst, der viser malerier med naturmotiver og ofte med motiver fra de nordatlantiske øer, Gunhild Bloch, der er uddannet pottemager og viser keramik med udgangspunkt i at besøge ’evigheden’, og Jes Mogensen, der viser kraftfulde ekspressionistiske manifestationer gennem malerier, tegninger og grafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil også være et ungt indslag i udstillingen, for 4. årgang på Nørreskov-Skolen viser to motiver, der er vævet med uld – motiverne har eleverne lavet som en del af et udeskoleforløb, og de bliver udstillet i Nygårds have.

Til ferniseringen kommer der et musikalsk indslag af Sønderborg Musikskole, og i alle påskedagene er det muligt at købe rugbrødslagkage, kaffe, te og juice.

Påskeudstillingen finder sted med fernisering skærtorsdag den 2. april 2026 klokken 15:00, og den kan opleves frem til og med anden påskedag, mandag den 6. april – alle dage fra klokken 13:00 til 17:00 på Nygård, der ligger på Nørreskovvej i Nørreskoven. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...