Kunst og mode mødes hos Gundtoft

Oplev farverige oliemalerier af Leila Holberg. Privatfoto

Oplev farverige oliemalerier af Leila Holberg. Privatfoto

13. april 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Hen over påsken kan man opleve tre farverige blomster-oliemalerier af Leila Holberg hos tøjbutikken Gundtoft i Sønderborg, lige ved Perlegadekrydset. To af malerierne lyser op i udstillingsvinduerne mod Jernbanegade, og det tredje hænger inde i butikken.

Leila Holberg bor selv et stenkast derfra og er mange gange gået forbi og lagt mærke til butikkens blik for farver og flotte vinduer.

“Jeg bor tæt på og har tit tænkt, at mine malerier ville passe perfekt ind hos Gundtoft. Da jeg foreslog det, blev jeg taget virkelig godt imod – de har tydeligvis sans for æstetik og dekoration”, fortæller Leila Holberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gundtoft har ligget i Sønderborg siden 1957 og er en tøjbutik med et stort udvalg af damemode fra kendte mærker, og med vinduer, der altid er en fornøjelse at gå forbi. Malerierne er til salg, og der ligger visitkort i butikken, hvis man vil vide mere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...