Galleri 61 holder en farverig og inspirerende påskeudstilling med værker fra to stærke kunstnere. Det sker i påskedagene fra den 2. til den 6. april i galleriet på Storegade i Augustenborg.
Udstillerne er Carina Krusell, der fremviser farverige malerier og grafiske udtryk, og Erik Pedersen, der viser malerier med landskaber og figurative motiver, samt trekanter, udendørsmalerier og stentøjsskulpturer.
Værkerne er inspireret af naturen, landskaber og indtryk fra dagligdagen, hvor motiv og farvevalg er vigtige, så malerierne skaber en oplevelse, der danner udtryk, liv og harmoni.
Påskeudstillingen finder sted fra torsdag den 2. april til mandag den 6. april 2026, alle dage fra klokken 11:00 til 16:00 i Galleri 61 på Storegade i Augustenborg. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















