KunstPunkt danner rammen om sanselig og eftertænksom udstilling

Annette Falk Lund åbner en billedverden af fabelvæsner og relationer

Pressefoto: KunstPunkt

Annette Falk Lund åbner en billedverden af fabelvæsner og relationer

Pressefoto: KunstPunkt

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

KunstPunkt inviterer til fernisering af udstillingen ’Freundschaft Liebe Verlust’, hvor billedkunstner Annette Falk Lund viser en billedverden, der er befolket af menneskelige fabelvæsner og tragikomiske relationer, frem. Det sker lørdag den 23. maj i KunstPunkt i Augustenborg.

Freundschaft Liebe Verlust er en poetisk og stemningsfuld udstilling, der handler om venskab, kærlighed og tab. Publikum inviteres ind i en verden med fantasifulde figurer, stærke farveuniverser og poetiske fortællinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen har fokus på forbindelser mellem mennesker og på farvernes eget liv, og hvordan de mødes, fungerer sammen og tager afsked. Det sker med værker, der er samlet gennem de seneste to årtier og som spænder bredt i både materialer og udtryk, som for eksempel tegning, oliemaleri, akvarel, collage, gouache, silhuetudskæringer og små unika.

Forskellige rum i KunstPunkt er i forbindelse med udstillingen delt op efter temaer og byder blandt andet på narrative malerier, abstrakte værker, ansigter og ornamenter, papirklip og prints.

Artiklen fortsætter under annoncen

Annette Falk Lund, der i dag bor ved Thisted, er vokset op nær den tyske by Leipzig, hvor hun har studeret filosofi og historie. Hun arbejdede i kort tid som lærer, inden hun fandt ud af, at hendes rette vej var inden for kunsten.

Kunstneren har besøgt blandt andet Jena, Berlin og København, og oplevelserne derfra præger hendes værker, som ofte indeholder stille melankoli og en længsel efter det, der er tabt.

Annette Falk Lund vil være i KunstPunkt i hele udstillingsperioden, og hun inviterer også publikum til Artist Talk og rundvisning – det sker mandag den 25. maj klokken 11:30 og lørdag den 30. maj klokken 14:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

I galleriet UNG KUNST vises værker af den ungarske kunstner Aron Szëkely, som arbejder med digitalkunst og har skabt en udstilling om følelser hos alle levende menensker.

Ferniseringen finder sted lørdag den 23. maj 2026 klokken 12:30 i KunstPunkt i Augustenborg. Udstillingen kan opleves frem til den 4. juni 2026 – alle dage fra klokken 11:00 til 16:00. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...