KunstPunkt inviterer til udstilling og workshop

Værk af Deborah Damgaard-Hansen
Værk af Deborah Damgaard-Hansen
27. september 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

At male ude er titlen på Deborah Damgaard-Hansens udstilling som ses på KunstPunkt fra på fredag til den 19. oktober. Ferniseringen er lørdag klokken 14.

Deborah Damgaard-Hansen maler i en poetisk-naturalistisk stil, som pasteller er meget egnet til. Hun maler udendørs på stedet og i dialog med motivet og med et godt øje for vejr, lyset, og stemningen på lige den unikke dag, skriver KunstPunkt i en pressemeddelelse.

Hun finder ofte motiver i lokalområdet: En båd i havnen, skæve gamle huse eller hvad der kan opdages ude på landet: Gamle traktorer, vejgrøftens blomster, en lade i skøn aftenlys. Storbyernes gader og liv er dog lige så eftertragtede motiver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uanset hvor hun står og maler, bliver det at designe motivet med lysets fald og virkning det, som interesserer hende mest. Hvis der kan lægges et lille strejf af humor i, så kommer det gerne med!

Det gælder også for stillebensværkerne, som hun maler, når vejret ikke er til at male udendørs. Hun maler de billeder med en vis påvirkning af H.C. Andersen og dansk folkekultur.

Deborah Damgaard-Hansen er vokset op i Minnesota, USA, og uddannet i kunst på universitets-niveau med efteruddannelse i klassisk tegning og maleri. Hun har boet mange år i Norge i perioden 1972-1988, og en del af uddannelsen er derfra. Siden hun flyttet til Danmark i 2002 har hendes kunst fået et gevaldigt opsving af at male det skønne danske landskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Familien boede i Thy i mange år og siden sommeren 2021 er de bosat på Kegnæs.

Plen Air Workshop

I forbindelse med udstillingen afholder Deborah Damgaard-Hansen en workshop, hvor hun vil dele sine erfaringer med dem som gerne vil prøve hendes tilgang til den naturalistiske motiv-verden.

Det er både en udfordrende og tilfredsstillende oplevelse!

Kurset holdes mandag-torsdag fra den 2.-5.oktober og igen fra den 9.-12. oktober kl.13.30 – 17.00.

Det er frit at deltage i så mange af de otte kursusdage man vil og det koster 200 kroner pr. dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

De som vil hjælpe med at passe galleriet, mens hun er udenfor og vejlede de andre deltagere, de får en undervisningsdag til halv pris.

KunstPunkt udstiller resultaterne af bestræbelserne fra lørdag den 14. til torsdag den 19. oktober.

Interesserede må gerne henvende sig til Deborah Dangaard-Hansen før kurset angående materialer og udstyr. Det kan gøres på telefon 2323 1031 eller mail: [email protected]