Kunstpunkt inviterer til udstillingen Faster

Fra udstillingen Privat foto
Fra udstillingen Privat foto
10. marts 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

For få år siden døde faster 92 år gammel. Faster levede livet igennem med, som hun sagde, skizofreni – den værste sygdom af alle. Med udgangspunkt i fasters breve, fotobøger, kalendere og egne erindringer har Marianne Lyngsø Foged fortalt fasters liv gennem billedkunst og lyrik. Udstillingen vises på Kunstpunkt fra den 15. marts, hvor der også er release på bogen, Frataget livets drømme. Bogen er fasters liv beskrevet gennem lyrik og fotos af malerierne fra udstillingen Faster.

Musikstykket Faster opføres i forbindelse med fernisering på udstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingens anden fortælling er Det grå guld, som portætterer i alt ni ældre kvinder, skriver Kunstpunkt. Kvinderne har bidraget med en lok af egen hårpragt, som indgår i portrættet og udstilles i en glasmontre sammen med kvindernes ord om håret.

De enkelte udsagn beskriver alle herlighederne ved at have hår på hovedet: Om at være stolte eller kede af håret; forfængeligheden; samarbejdet med frisøren, at ligge under for tidens trend eller det praktiske behov og er opmærksomheden på de personlige signaler.

Artiklen fortsætter under annoncen