Kunstrådet inviterer til Artist Talks i Gråsten

Værk af Christina Augustesen. Pressefoto

Værk af Christina Augustesen. Pressefoto

31. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommunes Kunstråd har med støtte fra Statens Kunstfond udgivet en publikation, som beskriver de bygningsintegrerede kunstprojekter, der er blevet skabt i kommunen i årene 2018-2021.

Nu inviterer kunstrådet på en række offentlige og gratis Artist Talks, hvor der er mulighed for at se og opleve de forskellige udsmykningsprojekter samt møde kunstnerne bag.

Vi starter i Gråsten, hvor billedkunstner Christina Augustesen i 2021 skabte kunstprojektet Colour Spaces: ‘Rhythms I & II’ til Ahlmannsparken, skriver kunstrådet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag den 8. juni kl. 19-21 fortæller billedkunstneren om sit projekt og om sin kunstneriske praksis, der har lys som omdrejningspunkt. Det er gratis at deltage, men tilmelding via kommunens Sonderborg.dk er nødvendig.

Program for aftenen

Kl. 19.00 – Velkomst ved Thomas Lunau, formand for Sønderborg Kommunes Kunstråd samt præsentation af kunstrådets nye publikation om de nyeste udsmykningsprojekter i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 19.15-20.30 – Artist Talk med Christina Augustesen.

Kl. 20.30-21.00 – Kaffe/te og kage i cafeen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...