Kunstskolens Leonardo-hold åbner udstilling

Victoria Olamide Lawal peger på to af sine idoler. Foto: Ole Kæhler
Victoria Olamide Lawal peger på to af sine idoler. Foto: Ole Kæhler
13. juni 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I morgen, onsdag, klokken 15 er der fernisering på Leonardo-holdets udstilling i MultiKulturhuset og her udstiller kursisterne de værker, som er kommet frem ved at arbejde efter temaet: Forbilleder, Idoler og stærke personligheder.

“Det har været et rigtigt fedt forløb, på holdet er vi meget tætte og vi har lavet rigtigt meget”, siger kursist Lotta Schlüter til SønderborgNYT.

En anden kursist, Victoria Olamide Lawal, fortæller om et par af sine idoler:

“Jeg har blandt andre valgt Nicki Minaj, som er en af de første kvindelige rappere. Hun har charme, sexappeal og attitude. Hun er provokerende og jeg kan rigtigt godt li’ det rebelske””, siger hun og fortæller videre, at Aretha Franklin også er et af hendes idoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hun er en fantastisk gospelsanger og meget spirituel. Og så var hun der og klarede sig igennem, da raceurolighederne hærgede gennem USA”.

Lidt som højskole

Leonardo-holdet er et af Kunstskolens eftermiddagshold, hvor kursisterne blandt andet ser film sammen og de laver også mad og spiser sammen.

“Det er en platform meget i stil med højskole, hvor fællesskabet er det vigtige, lige så vigtigt som det faglige”, siger underviser  Amel Ibrahimovic. Han fortæller, at der bliver udstillet en række fotos, der viser det forløb, som kursisterne har været igennem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den viser også, hvordan kunst kan samle unge og bidrage til, at de trives og vokser”, siger  Amel Ibrahimovic til SønderborgNYT. Han tilføjer, at på Leonardo-holdet er de meget stærke til at udtrykke visuelt.

“Vi kaster nogle ideer på bordet og så kredser de dem ind og kommer med et visuelt udtryk.

Det kan du opleve resultaterne af, hvis du besøger udstillingen, der åbnes onsdag eftermiddag, hvor du også møder Leonardo-holdets samarbejde med borgere fra byen, som har bidraget gennem processen til temaet Forbilleder, Idoler og stærke personligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...