KV21: 24 kvinder på stemmesedlerne til kommunalvalget

5. oktober 2021 KV21

I 2016 steg antallet af kvinder i verdens parlamenter til 23 procent. I 2006 var tallet kun 17 procent. Men med den nuværende hast vil det stadig tage 45 år, før kvinder og mænd fylder lige meget i parlamenterne.

I Sønderborg Kommune er der gang i opførelsen af et Center for Verdensmål – og fremfor alene at kigge på de Verdensmål, som handler om jord. luft og vand, så kan centret måske også kigge på ligestilling.

Dansk Folkeparti stiller op til kommunalvalget med tre kvinder og tre mænd på kandidatlisten – og her kan man både se og sige, der er ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er der også hos Fælleslisten, som stiller med to kvinder på deres liste med fire kandidater.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt er der blot 24 kvinder på stemmesedlerne til kommunalvalget i Sønderborg.

I Socialdemokratiet er syv ud af 29 kandidater kvinder. Der er også syv kvinder blandt Venstres 26 byrådskandidater. Slesvigsk Parti har 15 kandidater, hvoraf de tre er kvinder. Hos Konservative er der en kvinde og fire mænd på listen.

Alsisk Parti, Liberal Alliance og Sønderborglisten har alle en enkelt kandidat  -en herre – der kan stemmes på

Enhedslisten har to kvinder og kun en enkelt mand på deres liste. Nye Borgerlige har to kvinder blandt deres seks kandidater. Hos SF er der blandt fire navne på listen kun en enkelt kvinde. Hos de Radiale er der slet ingen kvinder blandt de tre kandidater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slutteligt er der Frihedslisten, som har en enkelt kandidat – og det er en kvinde.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk