KV21: Bjarne Eliasen vil rigtigt gerne med i Teknik- og Miljøudvalget

27. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Bjarne Eliasen fra SF stiller igen op til byrådsvalget. Hvis han kommer ind vil hans 1. prioritet være at få plads i Teknik- og Miljøudvalget

”Jeg har en idé om, der skal være rent og pænt i Sønderborg Kommune, så turister og mulige tilflyttere synes, her er lækkert og føler sig velkomne. Det er Teknik- og Miljøudvalgets ansvar at tage sig af den slags opgaver”, siger Bjarne Eliasen til SønderborgNYT.  ”Ligesom det er vigtigt, at cykelstier vedligeholdes på lige fod med veje.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Han vil også gerne være med på råd, hvis der skal snakkes udlicitering.

”Jeg har ret svært ved at se, hvordan private kan klare opgaverne billigere end kommunen, når det er det samme arbejde, der skal laves. Ofte ender det med dårlige arbejdsforhold for de ansatte og en dårligere kvalitet af det udførte arbejde”, siger han og slår så over på kunst.

”Den tidligere Kunstfond var udadvendt i sit arbejde og gjorde en stor indsats for at sikre kunst i det offentlige rum. Det arbejde skal vi have genindført”, siger Bjarne Eliasen og tilføjer, at tidligere borgmester A. P. Hansen gjorde et stort og flot stykke arbejde, da han var i Kunstfonden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen har gennem flere år italesat, at man rigtig gerne vil have flere til at flytte til landsbyerne.

”Det eneste der skete var, at der blev udstykket nogle grunde ved Guderup og ”huller” i landsbyerne. Det er ikke godt nok. Der skal findes og udstykkes flere attraktive grunde i landsbyerne”.

Bjarne Eliasen fortæller, at hvis han bliver stemt i Byrådet, så vil de være mindst to fra SF.

”Hvis jeg kommer ind, så er Jørgen Jørgensen inde og en af mine opgaver bliver at bakke ham op – f. eks på folkeskoleområdet” siger Bjarne Eliasen. ”Det er vigtigt, at eleverne også deltager i aktiviteter, der rækker ud over undervisningen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...