KV21: Bjørn Allerelli Andersen er klar til fire år mere i borgernes tjeneste

20. august 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Bjørn Allerelli Andersen er igen at finde på den socialdemokratiske kandidatliste, så vælgerne har mulighed for at genvælge ham til kommunalvalget i november.

“Jeg har og vil fortsat arbejde for infrastruktur, miljø, uddannelser og arbejdspladser og være med til at gøre vores kommune mere attraktiv, så flere får lyst til at flytte hertil”, siger Bjørn Allerelli Andersen til SønderborgNYT, og kommunens kultur- og idrætsliv, står højt på ønskelisten over områder vi kan påvirke og udbygge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han mener at det er vigtigt, at der er udvikling i hele kommunen. “Det er det, fordi det giver muligheder for at have det gode liv i de mange landsbyer, samt områdebyerne Nordborg, Gråsten, Augustenborg, Broager og Guderup”.

Som socialdemokrat, så ligger det også i hans dna, at der skal være hjælp til de mennesker, som har behov for det, og selvom vi bruger langt flere penge end i mange sammenlignelige kommuner, kan servicen til samfundets svageste altid blive bedre.

Bjørn Allerelli Andersen er en del af det nuværende byråd og har dermed været blandt de 31 folkevalgte, som har indflydelse på, hvad der gøres fra kommunens side.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den nuværende byrådsperiode, har vi i Erhvervsudvalget fået Sønderborg højere op på Dansk Industris liste over danske kommuners erhvervsvenlighed, og det er vi selvfølgelig stolte over, men der pågår til stadighed opmærksomhed over arbejds- og serviceområder i kommunen, hvor vi sammen med kommunens ansatte, kan finde muligheder for øget digitalisering og mere brugervenlige processer.

”De kommunale folkeskoler mener jeg skal have større pædagogisk råderum, og her mener jeg, at vi kommunalt skal følge loven helt op til kanten, så skolerne får så meget pædagogisk- og personalemæssig frihed som muligt og være selvstyrende, således at folkeskolen i Sønderborg Kommune bliver et sted hvor elever og ansatte trives og har det godt”, siger Bjørn Allerelli Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er mange flere punkter på Bjørn Allerelli Andersens liste, der er sat flueben ved, og hvis man studerer referaterne fra byrådsmøderne, står hans navn også under.

“I starten af byrådsperioden, har jeg skaffet 14.000 kommunale kroner, så der kunne sættes ørredyngel ud i lokale vandløb – og i kølvandet på det, har jeg skabt kontakt mellem kommunens forvaltning og lystfiskerforeningerne, så de kan samarbejde omkring forbedringer af vandmiljøet, ikke mindst til glæde for naturen og kystturismen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De frivillige brandværn har Bjørn Allerelli Andersen også hjulpet. Og det gjorde han ved – sammen med andre politikere – at arbejde for, at der blev fundet 2,8 millioner kroner til at bygge ny brandstation på Kegnæs for.

Og han var med til at tilføre Dybbøl Mølle et engangsbeløb, så den kunne blive renoveret op til genforeningen, samt arbejdet for, at det årlige beløb kommunen giver til vedligeholdelse af møllen, sættes op”, siger det socialdemokratiske byrådsmedlem.

“Jeg har allerede fra starten af byrådsperioden arbejdet for, at nogle af vores strande bliver mere handicapvenlige og nu er der vedtaget hele to handicapvenlige badebroer med tilkørsel. Den ene er opført på Arnkil og den anden godt undervejs ved Den sorte badestrand”, siger byrådsmedlemmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bjørn Allerelli Andersen, som bor i Ulkebøl, har også haft en finger med i spillet, som sikrede, at det udtjente Ulkebøl Butikscenter blev solgt og omdannet til boliger.

“Og de unge har jeg selvfølgelig ikke glemt i den tid, jeg har været med i byrådet. Jeg var med til at sikre, at Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg ikke tog fem millioner kroner fra MGK Syd, som stod foran nedlukning i Sønderborg. Dermed er de unges mulighed for at uddanne sig som musikere lokalt reddet”, siger Bjørn Allerelli Andersen, som også har fulgt med i de unge brugeres udtalelser om Mejeriet.

“Når det gælder Ungdomshuset Mejeriet, så synes jeg, de unge selv skal have mulighed for at styre mere af det liv, der er i huset”.

Bjørn Allerelli Andersen er også med på det hold, der har arbejdet for en renovering af Sønderborg Banegård og emnet kom på den politiske dagsorden i 2018.

“Nu skulle økonomien være på plads. Der kommer to millioner kroner fra Banestyrelsen og 900.000 kroner fra kommunens kasse. Siden har regeringen taget renoveringen af banegården med i sit udspil”, siger Bjørn Allerelli Andersen. Han var også at finde blandt dem, der vedholdende har arbejdet for et dobbelt jernbanespor mellem Tinglev og Padborg – og nu er det en del af regeringens trafikudspil som er vedtaget af Folketinget.

”Jeg tror de fleste er enige med mig i, at rent og urenset drikkevand skal flyde i vores vandhaner, så beskyttelse af kommunens drikkevandsressourcer er mega vigtigt”, understreger han.

”I det hele taget er naturbeskyttelse- og bevarelse vigtige parametre til at sikre at kommende generationer kommer til at bo i et rent miljø og dermed få et ordentligt liv.